![]() | I dag vil jeg gøre plads til en gæsteartikel fra foredragsholder Torbjørn Jørgensen |
|---|
Den amerikanske psykolog, Martin Seligman, ph.d., der skrev den meget roste bog: “Lykkens psykologi”, har forsket i børns depressioner, livskvalitet. Hans universitet rummer verdens største datasamling over menneskers livstilfredshed. Mere end 1 million mennesker har deltaget i tilfredshedsundersøgelsen. Martin Seligman siger følgende:
Jeg vil blot belyse de videnskabelige dokumentationer af det ene eller det andet tankesæt.”
WHO fortæller, at depressioner bliver én af de største udfordringer for sundheden de kommende 20 år. Martin Seligman udviklede teknikker, hvor han træner børn til at tænke på en anden måde, hvorved man halverer antallet af depressioner hos børn i puberteten. Psykiatrifonden i Danmark har undersøgt udbredelsen af depressioner og fortæller, at hver fjerde af os alle rammes af depressioner. Samt at den teknik, som Martin Seligman udviklede til børn, også kan anvendes overfor voksne for at nedbringe antallet af depressioner.
Flere forskere, blandt andre professor, dr. med., cand. psyk. Bobby Zachariae, Århus Universitet, fortæller i sin velskrevne bog: “Stresskompetence”, at stress er en væsentlig årsag til depressioner.
Tv-lægen, Peter Geisling har undersøgt udbredelsen af stress, og de seneste tal (januar 2007) viser, at 430.000 danskere lider af stress.
Så lad os gå tilbage til virkningerne af Lykkes og Misses tankesæt og adfærdsmønstre.
Vi ved, dokumenterbart, at:
- Negative mennesker lever kortere og får et dårligere liv
- Negative mennesker rammes oftere af sygdomme
- Pessimisters risiko for at dø er 42 % højere end optimisters risiko (7000 mennesker er fulgt og testet over en periode på 40 år). (Duke University)
- Negative ledere skaber vantrivsel hos medarbejderne
- Negative mennesker klarer sig dårligt til eksamen
- Negative mennesker har svært ved at opretholde et godt netværk
- Negative mennesker har lavt selvværd og lider af fejlangst
- Negative mennesker er jaloux og kan ikke glæde sig over andres succes. De roser aldrig
- Negative mennesker er smittebærere (luksusbrokkere)
- Negative mennesker får stress, der senere kan give depressioner
- Negative menneskers adfærd er selvforstærkende. De skaber negative spiraler
- 40 % af alle ansatte har svære psykiske problemer.
Som den, der har fundet alle disse dokumentationer, kan det virkelig undre, at mange mennesker vælger at være negative og pessimister.
Den spanske filosof, Fernando Savater, skriver i sin bog: “Tanker fra en kannibal” om livsduelighed og livskvalitet, at det handler om:
- at vælge
- at tage konsekvenserne af sine valg
Idet han erkender, at vi ikke alle har det frie valg, siger han følgende:
Men vi er altid frie til at vælge, hvordan vi reagerer på det, der sker.
Dette betyder, at både Lykke og Misse har deres frie valg til at vælge, hvordan de vil reagere på alt det, der sker på deres arbejde og i deres privatliv.
Derfor tror jeg også, at jeg vil vælge Lykke som rollemodel for den måde, jeg selv ønsker at leve mit liv på. Som Martin Seligman siger: “Du vælger selv det ene eller det andet tankesæt”. De videnskabelige resultater kender du nu.

0 Kommentar til “Dokumenterbare resultater af det ene eller det andet tankesæt”