Historien om “Lykke der lykkes”!

I dag vil jeg gøre plads til en fremragende underviser og gæsteskribent: Torbjørn Jørgensen. Torbjørn underviser bla. i Trivsel og arbejdsglæde, Forandringer og Mobning på arbejdspladsen. Han skriver i dag:

Historien om “Lykke, der lykkes” og “Misse, der mislykkes”

Du kender dem begge. Enten som kollega, eller i familien eller i din bekendtskabskreds. De gør begge en forskel, men med meget forskellige resultater.

“Lykke, der lykkes” er en kvinde, der arbejder 37 timer om ugen. Hun møder altid i god tid, er altid velforberedt og i godt humør. Hun bruger mellem 12 og 14 timer om ugen på transport – uden at beklage sig. Når hun taler med kunder og kolleger, er hun 100 % opmærksom, nærværende og deltagende. Hun deltager i flere faglige kurser om året. Hun får også tid til sine hobbies. Hun tager på 5-6 weekendkurser med veninder hvert år. Meget af det, hun lærer, kan hun bruge på sit arbejde. Hun deltager i aftenskoler hele vinteren. Hun dyrker også sport og motion. Hun har desuden ro og overskud til sin familie. Hun er aldrig negativ, men søger altid det positive i det, hun har med at gøre. Stress er for hende et fremmedord. Forandringer tager hun aktivt del i, som noget naturligt for sin egen og afdelingens udvikling. Ofte hører man hende sige: “Der gik lige FLOW i det”. Dermed mener hun, at hun var meget opslugt af det, hun har med at gøre.

Du kender også “Misse, der mislykkes”. Hun gør næsten lige det modsatte af Lykke. Hun kommer ofte for sent eller i sidste øjeblik. Forvirret og uforberedt. Hun bor tæt på, hvor hun arbejder. Når hun arbejder med ét område, blander hun sig konstant i, hvad alle andre foretager sig. Hun bærer konstant rundt på papirer og laver hele tiden om på det, hun er i gang med. Hun har ikke tid til at gå på kurser, da hun jo “bare har SÅ travlt”. I sin fritid render hun i supermarkedet hver dag, for hun har “liiiige glemt det ene og det andet”. Efter aftensmaden kaster hun sig foran fjernsynet, for hun “trænger bare til at slappe lidt af”. Hun har problemer på hjemmefronten og brokker sig altid over sin mand, “der ikke hjælper til, men roder”. Hun går meget op i, hvad TV-avisen og Ekstra Bladet skriver om alle verdens fortrædeligheder. Hun hader forandringer, for “hvorfor skal vi nu lave om igen”. FLOW eksisterer ikke. Det hele er bare “så besværligt”.

Både Lykke og Misse arbejder samme sted. De er nogenlunde jævnaldrende. Ingen af dem har børn. Begge har samme uddannelse. Lykke bor i eget hus, da hun og hendes mand tidligt begyndte at spare op. Misse og hendes mand flyttede i lejlighed og fik ikke sparet op, men brugte pengene på mandens dyre hobby og på at gå i byen. Lykke har, stort set, aldrig en sygedag. Misse har mellem 20 og 30 sygedage om året. Ingen alvorlige sygdomme, men mere udtrykt i: “Jeg er lidt sløj i dag”.

Vi skal ikke på dette sted diskutere, hvor de 2 vidt forskellige adfærdsmønstre stammer fra. Det lader vi psykologer og psykiatere om, men vi kan da godt spørge os selv om følgende:

• Hvem vil vi helst have som kollega?
• Hvis vi skal have arbejdet gjort effektivt, hvem vil vi vælge til at gøre det?
• Hvem vil vi helst rejse på ferie med?
• Hvem vil virksomheden forfremme til leder?
• Hvem tror du får den bedste tilbagemelding fra kunder og brugere?