Positive og negative forstærkninger – 3

Her får du tredje og sidste del af Torbjørn Jørgensens indlæg om Positive og negative forstærkninger:
………………..

Resultater af Positive Forstærkninger

Psykiatrifonden, Martin Seligman, Daniel Goleman o.a. dokumenterer værdien af “den positive psykologi”. Jim Collins dokumenterer i sin bog “Good to Great” værdien af dygtig medarbejderpleje, som han skriver: “First who, then how” – at få de rigtige mennesker med på bussen.

“Man kan kun sørge for de mennesker,
der skaber resultater,
ved at undlade at bebyrde dem med mennesker,
som ikke skaber resultater.”

I afsnit 2 beskrev jeg de trends, vi oplever lige nu. Det handler om Positive Forstærkninger på alle områder.

I afsnit 3 beskrev jeg mine egne oplevelser med lærere og ledere gennem 47 års deltagelse i erhvervslivet. For mig står det lysende klart. De lærere og ledere, jeg oplevede, som skabte rigtig gode resultater, benyttede alle de principper, som vi i dag ville kalde Positive Forstærkninger.

I afsnit 4 beskrev jeg årsagerne til, at mange mennesker dyrker fejlsøgningens alt for nemme løsninger. Og resultaterne heraf.

Når jeg ser på alle de virksomheder, jeg har arbejdet med, når jeg ser på resultaterne fra Danmarks bedste arbejdspladser, og når jeg ser på Cepos’ undersøgelser af Danmarks bedste skoler, hvor Hjallelse skole ved Odense kommer ind på en flot førsteplads, blandt andet fordi de ikke sætter røde streger, kan jeg med sindsro konstatere følgende:

1. Positive Forstærkninger skaber motivation og lyst til at gøre lidt mere, lidt bedre.
2. Positive Forstærkninger bevirker, at stress og risiko for depression falder betydeligt.
3. Positive Forstærkninger skaber betydelig højere arbejdsglæde og bedre relationer.
4. Positive Forstærkninger sikrer, at sygdomsfraværet falder.
5. Positive Forstærkninger skaber positive resultater på bundlinien.

Tænk et øjeblik over, at det er mig, der har skrevet bogen: “Djævelen på Jobbet”, som handler om mobning og dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Tænk også over, at mere end 100.000 medarbejdere i private og offentlige danske virksomheder oplever sig mobbet i sådan en grad, at de må søge lægehjælp.

Tænk på, at 40 % af alle ansat oplever psykiske problemer.

Tænk på, at 25 % af os alle vil opleve alvorlige depressioner (som ofte er en følge af dårligt psykisk arbejdsmiljø).

Tænk også over, at vi ved, at 2 % af os alle er psykopater, men pudsigt nok er 12 % af lederne psykopater. Kendetegnet er: Superegoister (grandiose forstyrrelser), manglende selvindsigt, manglende erkendelse af egen skyld, uegnet til straf, og uden nogen form for indfølingsevne.

Psykopati er der eneste form for psykisk lidelse,
der ikke rammer patienten selv, men omgivelserne.

Tænk også over den grundlæggende læresætning i “ResourceShip” og i Appreciative Inquiry:

Hvordan kunne verden ikke se ud,
hvis endnu flere kunne gøre endnu mere endnu bedre
af det bedst af det, de gør godt i endnu flere situationer?

Kan du forestille dig, at forældre kunne finde på at bebrejde deres barn på ca. et år, at barnet fra at kravle begynder at gå? Kan du forestille dig forældrenes jubel over, at barnet udvikler sig naturligt og afprøver sine grænser og muligheder? Hvorfor stopper denne jubel og begejstring over udvikling? Sker det måske, når barnet begynder at gå bedre end forældrene?

Jeg kender en del forældre, som kommenterer deres børns lyst til videreuddannelse med ordene: “Ja, du bliver jo også så klog, at du kan undvære hovedet”. Måske er det denne type udsagn, der er med til at fastholde “den sociale arv”.

Vi mangler lige historien, som kan danne konklusionen til dette afsnit:

For 41 år siden startede jeg i forsikringsselskabet Baltica. Meget hurtigt efter begyndte jeg at skrive artikler om salg og sælgere. Dengang kendte vi ikke begrebet best practice, men jeg fandt de 10 dygtigste blandt Balticas 280 assurandører. Som du kan huske, skulle jeg bare spørge Skelbæk, og svaret kom hurtigt.

Vor dygtigste mand de seneste 15 år hedder Morten Kaas Rasmussen, og han er assurandør i Næstved. Jeg besøgte Morten og skrev en artikel om hans metoder, som egentlig var meget enkle, og som primært handlede om planlægning.

Jeg skrev artiklen, og senere bad Baltica mig om at rejse rundt i landet for at holde foredrag om Kaas (og andre rollemodeller). Det turde jeg ikke. Jeg var kun 23-24 år og havde ikke lyst til at stå foran en forsamling garvede sælgere. Skelbæk overtalte mig dog og henviste mig til et menneske, der kom til at betyde afgørende ændringer i mit liv. Hendes navn var Elizabeth Faxe, hun holdt kurser i taleteknik.

Ti mandag aftener kørte jeg til Østerbro for at lære at holde foredrag. Til hver gang havde vi fået små opgaver, som vi skulle holde tale over, og Elizabeth Faxe gav os alle vidunderlig feedback.

Dengang i 1969 var der ikke noget, som hed coaching, mentoring eller positive forstærkninger, men jeg husker tydeligt en aften, hvor Elizabeth Faxe gav mig feedback. Hun sagde: “Torbjørn, du skal huske, at du har tre ting, du gør utroligt godt. Det er dit kropssprog, som du tør bruge. Det er din stemme, som du tør bruge. Det er din øjenkontakt, som du tør bruge. Jeg vil bede dig fastholde og forstærke disse tre ting. De skal være dit varemærke. Det er DET, du er god til, og det skal du bare gøre endnu bedre. Men du skal også vide en meget vigtig ting. Det er, at du vil opleve nogle, som efter foredraget kommer hen til dig med negative bemærkninger. Lyt ikke til dem. De er bare misundelige. Så husk, Torbjørn, uanset hvad du gør, vil du altid have 5 % imod dig. Lyt ikke til disse arrogante og bedrevidende idioter. Lyt til dig selv. Du vil altid vide, hvad der var godt, og hvad der var mindre godt. Derefter fokuserer du på det, der var godt og forstærker det. Det bliver du bare ved med.”

Det har jeg så gjort og levet af i 40 år (de første 13 år også som sælger). Det er blevet til mere end 4.800 kurser og foredrag. Jeg nyder det hver gang.

Det vigtigste resultat af Positive Forstærkninger er, at mennesker får LYST til at gøre det, de gør, og derved får de også LYST til at gøre det endnu bedre.

Tiger Woods har hver eneste dag lyst til at forbedre sit spil, sin teknik og sin strategi, fordi hans far har lært ham, at han for det første er OK uanset hvad, og at et fejlslag ikke er et fejlslag, men en mulighed for udvikling.

John McEnroe kan virkelig ikke li’ at spille tennis. Han hader det. Han skælder ud på alt og alle, fordi hans far har lært ham, at han kun er god nok, når han spiller perfekt og vinder. De fejl, hans far bebrejder ham for, bliver han derfor nødt til at kanalisere over på noget udefra kommende.

De hører begge til verdens bedste inden for deres felt. Men jeg ved godt, hvem jeg ønsker som rollemodel.

Hvordan gør vi det i praksis?

Grib hinanden i at gøre noget godt.

* Positive og Negative Forstærkninger går flere veje.
* Du kan skabe Positive og Negative Forstærkninger for dig selv og for din egen udvikling.
* Du kan skabe Positive og Negative Forstærkninger hos dine medarbejdere, kolleger, kunder, venner, gæster, leverandører og mennesker, du møder på din vej.
* Du kan, gennem dine egne holdninger og din egen adfærd være med til at præge hele verden. Hele universet. Det du sender ud, får du tilbage. (Læs bogen: “The Secret”)

Du ser aldrig en rosenbusk sende sine grene
ind i skyggen.

Lad os kigge på nogle enkle metoder, som vi har dokumentation for virkningerne af:

Skab din egen pokalbog
Du køber en “kinabog”, og i den noterer du alle de ting, du er lykkedes med gennem hele livet. Fra barndom, ungdom, fritidsinteresser, sport, spejder, skole, anden uddannelse, tillidserhverv. Jobs og i det hele taget ALT hvad du, indtil nu, har haft succes med. (Grundig inspiration finder du i bogen: “Mening og mestring” af Torbjørn Jørgensen)

Tankesættet bag denne øvelse er: Har du gjort det før, kan du gøre det igen.

Dine daglige rytmer
Du sætter dig for, at du vil integrere nogle enkle og positivt forstærkende rytmer i din dagligdag. F.eks. når du vågner om morgenen, sætter din fod på gulvet, kan du sige: Tak. Og næste ben: Tak. Når du kommer ud i badeværelset, kigger du i spejlet og siger: YES. Videre til køkkenet, og uanset hvor rodet der er, siger du YES. Når du kommer på arbejde, starter du med at sige YES. Når du kommer hjem, kigger du på din partner og børn og alt roderiet og siger YES.

Lige før du sover, tænker du over og måske nedskriver tre positive oplevelser fra dagen.

Måske kan du gennemføre denne øvelse sammen med din partner og jeres børn. De vil elske en SÅ god afslutning på dagen.

Dit fokus
Når du mødes og taler med andre – kolleger, chefen, kunder, børn eller partner – kan du vælge, om du ønsker at fokusere på de 10-20 %, du mener ikke er OK, eller om du ønsker at fokusere på de 80-90 %, der er OK. Du vælger selv dit fokus.

Det vi fokuserer på, bliver til virkelighed.

Det sprog, vi taler, skaber følelser i os, som bliver bestemmende for vores virkelighed.

Du kan med andre ord selv bestemme din virkelighed.

Filosoffen Fernando Savater skriver i sin meget spændende bog “Tanker fra en kannibal”, at vi ikke er frie til at vælge, hvad der sker med os, men at vi altid er frie til at vælge, hvordan vi reagerer på det, der sker.

Husk, når du sidder fast i en trafikkø, så er alle de øvrige bilister fuldstændig ligeglade med, hvordan du reagerer ved at sidde fast. Du kan blive sur og gal og måske aggressiv, eller du kan benytte tiden til at lytte til god musik eller tale med andre. Det er DIG, der bestemmer dit reaktionsmønster.

Giv andre fri, og du bliver selv fri
Nelson Mandela sagde engang: “Jeg vil ikke retsforfølge mine fangevogtere, som har tortureret, pint og plaget mig i 27 år. Jeg ønsker at være fri, derfor gav jeg dem fri. For lige så længe jeg hader andre, vil de eje mig. De har haft mig i 27 år. De skal ikke eje mig mere.”

Hver gang du er sur og gal på andre, så ejer de dig.

Tag ansvar for egen læring
Lav en plan for, hvad du vil med dit liv. Vedtag med dig selv de områder, du ønsker at blive bedre til. Find metoder og uddannelser. Sæt det hele ind i et mønster. Rytmer. Følg din plan.

Best Practice

* Find ud af, hvem der gør det virkelig godt inden for DIN branche.
* Find ud af, hvad det er, de gør virkelig godt.
* Hvad gør de afdelinger, der har lavt sygefravær?
* Hvad gør de afdelinger, der har afskaffet ventelister?
* Hvad gør de afdelinger, der har høj kundetilfredshed?
* Hvad gør de afdelinger, der har høj medarbejdertilfredshed?

Lær af dem. Brug ikke “Bogen om Undskyldninger”, som fortæller dig alt det, du IKKE kan. Søg i stedet inspirationen til egne forbedringer.

Beskriv jeres “kronjuveler” – gå på “guldjagt”
Tal med alle i afdelingen. Sæt en proces i gang. Fortæl hinanden om jeres gode eksempler, de gode historier. Beskriv dem. Offentliggør dem. Det er jeres “kronjuveler”, der viser jer, hvad I har at bidrage med over for resten af organisationen.

Selve dette koncept er beskrevet i detaljer og kaldes “ResourceShip”, som bygger på at søge det bedste af det bedste. Med kreative opgaver. Spørgeteknikker. Processer.

Naturligvis vil jeg ikke beskrive dette koncept i detaljer, idet min dygtige kollega Claus Thomsen og jeg har investeret mere end et år i at beskrive de værktøjer, vi anvender.

Du kan få mange flere informationer ved at kontakte mig, men jeg udleverer ikke konceptet, som vi har flere og dokumenterbare gode resultater med. Både hos kommuner og store virksomheder.

Lær 180 grader tænkning
Når én dør lukkes, åbnes en anden.

Hver gang du eller dine kolleger kommer ud for en negativ oplevelse, kan I vælge at blive sure og gale, eller I kan vælge at tænke på alle de MULIGHEDER, denne oplevelse giver jer.

En punktering på motorvejen er ikke en times spildtid, mens du venter på Falck. Det er derimod en time, hvor du får mulighed for at gøre alt muligt andet.

En kunde, der brokker sig, er ikke en dårlig kunde, men en mulighed for at udvikle nye holdninger og adfærd, som skaber tilfredse kunder.

En medarbejder, der forlader afdelingen, er ikke en katastrofe, men en unik mulighed for at skabe de ændringer, der skal tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere.

Start et coaching forløb
Det virkeligt spændende ved coaching er, at du får en udefra kommende person til at guide dig i den udviklingsretning, du selv ønsker.

Den dygtige coach lader dig bestemme, hvad du vil om et halvt år, om et år, om fem år, og så holder han/hun fast i dine mål og i de metoder, der sikrer, at du når dine mål.

En dygtig coach er ikke fordømmende eller kritisk. En dygtig coach er respekterende og medvirker på en konstruktiv måde til, at du udvikler dig i den retning, du ønsker.

Som konklusion på dette afsnit vil jeg fortælle historien om et af de mest vidende og givende mennesker, jeg har mødt. Hans navn er Tony Buzan. Han har tre doktorgrader. Han er “fader” til “Mind Map metoden”, en metode der følger hjernens egne strukturer og virker utroligt igangsættende til opbygning af manuskripter, planlægning, kreativ udvikling mv.

Jeg mødte Tony Buzan på et kursus i Paris i 1993, hvor han lærte os – 75 mennesker fra hele verden – om hjernens strukturer, hukommelsesteknik og Mind Map teknik.

Foran os på bordene lå tre af Tony Buzan’s bøger, notatark, penne i flere farver samt tre tennisbolde.

Du kan godt. Du ved det bare ikke endnu.

Tony hilste velkommen, og så tog han sine egne jonglerbolde og begyndte at jonglere. Samtidig fortalte han os, at vi alle 75 ville kunne jonglere med tre bolde, inden kurset sluttede dagen efter.
Han fik os op af stolene og starte med én bold fra hånd til hånd. Når vi kunne det, tog vi bold nr. 2 i den anden hånd og kastede den over til den første hånd, når bold nr. 1 var i luften. Det trænede vi, og så tog vi to bolde i den første hånd, kastede den ene til hånd to, kastede den i den anden til den første hånd og endelig nr. 3 i første hånd.

Og alle rendte vi rundt for at samle bolde op, som vi ikke greb, men som hoppede rundt på gulvet. Og så kom hele hans pointe:
Stop. Hvad siger I til jer selv, når I taber en bold? Siger I fandens eller shit, eller er I ved at give op? Hele kunsten er at se på den bold, I taber og sige: How fascinating. Husk det, hver gang i mister en bold, skal I ikke blive sure eller skælde ud, men sige: How fascinating.

Det er nemlig fascinerende at kunne jonglere, og når det mislykkes, er det ikke, fordi der er noget galt med jer, men udelukkende fordi I turde prøve noget nyt.

Fejl er succesens gudmoder.

Jeg lærte kunsten at jonglere. Jeg bruger det ofte som metafor for, hvordan man kan programmere sig selv negativt eller positivt, når man prøver noget, man ikke har prøvet før.

For øjeblikket er jeg jo nybegynder i det herlige golfspil. Og hver gang jeg sender en bold i den forkerte retning, eller slet ikke rammer den, siger jeg: How fascinating.

Mange andre af de nybegyndere, jeg spiller med, bliver sure, gale eller hidsige. Nogle siger endda: Pis og lort og skid i havet. Og så må vi vist indrømme, at motivationen kan ligge på et meget lille sted.

Konklusion

Jeg har i denne artikel beskrevet følgende:

* Hvad er det for udviklingstendenser, jeg ser på det psykologiske felt inden for ledelse, samarbejde og personlig udvikling? At vi kan få uendelig meget ud af at studere, hvad forskerne finder ud af vedrørende den positive psykologi, som handler om at rette fokus på styrker frem for på svagheder, mangler og fejl.
* Jeg har beskrevet, hvad Positive og Negative Forstærkninger er for nogle størrelser. Det handler primært om dit eget menneskesyn. Tror du på, at mennesker rummer iboende talenter, som venter på at blive vækket og befordret? Eller tror du på, at mennesker kun flytter sig ved, at du fokuserer på deres fejl og mangler?
* Jeg har fortalt om de refleksioner, jeg har over mit liv indtil nu. Om forskellige lærere. Om forskellige ledere. Resultaterne taler deres tydelige sprog. De ledere jeg har haft, og som forstod værdien af at motivere mig på den positive måde, fik mangefold bedre resultater tilbage, end de ledere, der påpegede mine fejl og mangler.
* Jeg har dokumenteret resultater fra Irma, fra Kaj Kristensen om sammenhænge mellem medarbejdertilfredshed og bundlinie.
* Jeg har beskrevet forskellige metoder til, hvordan du og andre kan bruge begrebet Positive Forstærkninger i jeres dagligdag. Husk: Det koster ikke en krone. Det handler udelukkende om den MÅDE, vi ser på os selv og hinanden på.
* Jeg har fortalt, at der findes et fantastisk koncept vi kalder “ResourceShip”, som fra a til z guider virksomheden igennem en proces, som bygger på værdsættende undersøgelser af det bedste af, det vi gør godt.

Du har nu valget mellem at sige: “Jeg tror ikke på en snus af det hele, jeg vælger at gøre, som jeg altid har gjort” (og få de resultater du altid har fået). Eller du kan vælge at sige: “Der er måske noget om snakken, så jeg starter med at investere 10 kroner i en ‘kinabog’, og i den noterer jeg alle mine præstationer indtil nu. Og så vil jeg arbejde med mine daglige rytmer, og sammen med mine børn vil jeg hver aften slutte dagen med, at vi taler om de positive oplevelser, vi har haft i løbet af dagen”.

Som konklusion til konklusionen vil jeg fortælle historien om de fejlsøgende anmeldere, der mener, det er deres job at fortælle alle os andre, hvad de IKKE kan lide ved en given bog.

Da Lars Larsen udgav sin bog, som blev husomdelt til 2,7 mio. hjem, følte specielt én anmelder i Berlingske Tidende sig “kaldet” til at sable bogen ned. Han brugte tre hele sider i avisen til at fortælle os alle, at Lars Larsen “sandelig ikke er en litterær begavelse”, han kaldte Lars Larsen for litteraturens Sussie og Leo. Osv.

Lad os konstatere følgende: De 2,7 mio. bøger er ligeglade. Lars Larsen er ligeglad. Han er alligevel god for over 15 mia. kroner. Det vigtigste er måske, at det, som anmelderen ikke kunne lide ved bogen, kan vi andre ikke bruge til noget som helst.

Hvis jeg skulle bestemme, så skal denne fremragende bog anvendes som tvunget læsestof på alle handelsskoler og handelshøjskoler i Danmark. Jeg nærlæste bogen, og som altid med en gul overmarker i hånden. Jeg fandt 26 konkrete ideer til, hvordan man kan starte og drive en virksomhed. Se DET kan jeg bruge. Hvad gør DU, når du læser bøger? Har du en rød overmarker til alt det, du IKKE kan bruge? Eller har du en grøn eller gul til alt det, du kan bruge?

B.S. Christiansens bog blev ligeledes sablet ned i pressen. I dag, den 16. juni 2007, er det stadig den mest solgte bog om personlig udvikling i Danmark. Jeg læste den på samme måde, som jeg læser alle fagrelaterede bøger. Med en gul overmarker og masser af små gule sedler. Den er fyldt med gode råd om coaching og feedback.

Jeg forstår ikke, hvorfor anmeldere og journalister absolut skal fokusere på ALT det, de ikke kan lide. Er det måske, fordi de sidder så tæt på Gud, at de har svarene på alt. Jeg ved det ikke, men under alle omstændigheder ønsker jeg, der nu er 62 år gammel, at beholde min barnlige nysgerrighed og vilje til at suge til mig. Det, jeg ikke kan bruge, kan jeg ikke bruge alligevel. Men når jeg fokuserer på det, jeg kan bruge, vil jeg automatisk skabe resultater for mig selv og for andre.

Efterskrift

Lige efter jeg skrev denne artikel fik jeg den nye bog af Daniel Goleman: “Den sociale intelligens”. I denne bog er en lang række videnskabelige undersøgelser, som forklarer, hvilken påvirkning vi mennesker ubevidst har på hinanden.

Begrebet Neurospejling og Neuroplasticitet bliver undersøgt, og resultaterne er både opløftende og skræmmende.

Neurospejling betyder, at vi ubevidst spejler hinanden og lader os påvirke af hinanden. Neuroplasticitet betyder, at de områder i hjernen vi påvirker, vil forøges hele livet. Det kan måles ved hjælp af nye scanningsmetoder.

Vi kender alle eksempler på, at vi deltager i møder, som kan være “op ad bakke” eller fantastiske energigivende.

Ved hjælp af skuespillere og forsøgspersoner, som udstyres med forskellig elektronik, kan man følge forsøgspersonens puls, svedafsondringer og hvilke dele af hjernen, der aktiveres. Hvis skuespilleren under samtalen med forsøgspersonen bliver lidt bekymret, lidt nedladende eller lidt afvisende, vil man øjeblikkelig kunne måle reaktioner hos forsøgspersonen. Og omvendt vil skuespilleren, der sender positiv energi til forsøgspersonen, også få indvirkning på dennes indre reaktion.

Vi ved, at den del af hjernen som hedder Amygdala, som inden for nanosekunder sender besked til binyrer om at producere adrenalin og cortisol, sikrer, at vi kan overleve trusler og farer. Vi ved også, at dette sker på bekostning af immunforsvaret. (Dette er den meget korte version, læs selv videre hos Goleman).

Goleman kalder det “følelsesmæssig tango”, som betyder, at vi hele tiden danser gennem vore relationer til andre. Positivt og negativt. De følelser, dette resultater i, har vidtrækkende konsekvenser, fordi kroppen udsender et væld af hormoner, som regulerer de biologiske systemer fra hjertet til celler i immunforsvaret.

Noget af det mest forbløffende er måske, at videnskaben nu kan spore forbindelser mellem meget belastende forhold og den måde, hvorpå gener, som regulerer immunforsvaret, fungerer på.

Denne måde repræsenterer et tveægget sværd: Givende forhold har gavnlig virkning på vores helbred, mens skadelige forhold kan fungere som en langsom forgiftning af vores krop.

Hvis du, mens du læste dette kapitel om Positive og Negative Forstærkninger, ind imellem synes, at jeg skyder med skarpt over for Negative Forstærkninger, fastlåste mennesker, energidrænere og fejlsøgere, er det ikke blot, fordi jeg selv mener, det er det rigtige.

Det handler i endnu højere grad om at være sit sociale ansvar bevidst. At skabe positive resultater har været baggrunden for denne artikel. At sikre, at vi ikke skader andre mennesker, er måske et endnu større ansvar.

Som vi kender det ved “Røgfrit områder”, fordi røg skader os selv og andre, da burde vi måske også indføre temaer som: “Fejlsøgerfrit område”, da Negative Forstærkninger også skader andre.