Positive og negative forstærkninger

I dag og de følgende uger kan du læse en artikel af Torbjørn Jørgensen, som bla. andet holder foredrag om trivsel på arbejdspladsen. Første del af artiklen om Positive og negative forstærkninger får du her – jeg overlader ordet til Torbjørn:

. . . .

Kære læser
Lige nu skal du træffe et valg. Et valg som bliver afgørende for, ikke bare dit udbytte af denne artikel, men for hele dit liv.
Naturligvis kan du vælge flere ting, men hvis vi ser på resultaterne af de ca. 60.000 tanker, vi alle har i løbet af en dag, da kan du vælge mellem følgende:

a) Hvad tror du på, at du kan få ud af at læse denne artikel? Sagt på en anden måde: Vil du vælge at BRUGE det, du læser?

Eller

b) Hvad tror du på, at du IKKE kan få ud af denne artikel? Sagt på en anden måde: Vil du vælge at fokusere på det i artiklen, du IKKE kan bruge?

Faktuelt kan vi konstatere følgende: Artiklen er ligeglad med dine valg. Artiklen ligger lige foran dig. Den består af nogle tusinde bogstaver. De bogstaver ændrer sig ikke. Uanset hvad DU vælger at bruge dem til.

Hvis du tilhører den store gruppe af mennesker med “det fastlåste tankesæt” (Dweck), som afviser enhver form for inspiration til udvikling og forandringer, da kan du beslutte at fokusere på alt det, du IKKE kan bruge. Derved fastholder du dig selv i et livsvarigt mønster, som betyder, at “ingen skal komme og lære mig noget”.

Hvis du derimod tilhører den mindre gruppe af mennesker med “det udviklende tankesæt” (Dweck), som modtager alle former for informationer med en indstilling om, at “måske er der noget, jeg kan bearbejde hos mig selv”, da er du på vej til at udvikle dine egne og andres talenter. Det kalder vi “Positive Forstærkninger”.

Og husk: Valget er DIT. Valget er ALTID dit.

Hvad er der sket inden for de seneste 3-5 år?

Forfatteren til denne artikel har de seneste 27 år arbejdet som virksomhedskonsulent. Vi har udviklet koncepter om ‘Kvalitet’, ‘Kvalitet i ledelse’, ‘Train the Trainer’, ‘Psykisk Arbejdsmiljø’ og ‘ResourceShip’.

Alle disse koncepter – og mange andre – har på de tidspunkter, de blev udviklet og implementeret, givet nogle fantastiske resultater. Tænk blot på koncerner som SAS, Hennes & Mauritz, Matas, Arla Food, Schulstad, Danske Bank m.fl.

Det er fint og godt!

Men gennem de seneste år er der dukket nye tankesæt op. Nye teorier. Nye dokumentationer som er offentliggjort gennem bøger og tidsskrifter.

Tænk på begrebet “Positiv psykologi”, hvor professor Martin Seligman tager afstand fra Sigmund Freuds fokusering på fejl, mangler og svagheder for i stedet at fokusere på menneskers styrker.

Sammen med professor Mihaly Csikszentmihalyi, der beskriver begrebet FLOW, dokumenterer de værdien af Positive Forstærkninger.

Cooperrider, som er “fader” til begrebet Appreciative Inquiry dokumenterer værdien af værdsættelse, værdsættende samtaler og undersøgelser.

“Mind set” teorier dokumenteres fremragende af professor Carol Dweck, hvis forskerhold på Stanford igennem de seneste 3-5 år studerer forskellen på “det fastlåste tankesæt” og “det udviklende tankesæt”. Blandt andet gennem beskrivelser af fremragende lederskikkelser, fremragende sportsfolk og samarbejdsmæssige relationer.

Begrebet “mentale forestillinger” dokumenteres i verdensklasse af den danske professor Bobby Zachariae, som nu i mange år har arbejdet med billeddannelse og immunforsvar.

Daniel Goleman, som igennem 90′erne blev verdenskendt gennem sine bøger om “Følelsernes Intelligens” og “Destruktive Følelser”, har nu igen begået et mesterværk: “Social Intelligens”, der dokumenterer virkningerne af vores adfærd i relation til hinanden.

“Danmarks bedste arbejdspladser” og de resultater, de skaber, bliver hvert år synliggjort i Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin (BNY). Sammenligninger mellem “de bedste arbejdspladsers” resultater på bundlinien sammenlignes med øvrige top 1000 virksomheder. Resultaterne er ikke til at tage fejl af.
Professor Kaj Kristensen, Handelshøjskolen i Århus, dokumenterer sammenhænge mellem medarbejdertilfredshed, kundetilfredshed og det økonomiske resultat. De afdelinger med den højeste medarbejdertilfredshed har et forretningsmæssigt resultat, der ligger 40 % over de afdelinger med den laveste medarbejdertilfredshed.

Det fornemste bevis på værdien af Positive Forstærkninger har vi fået fra årets leder i Danmark 2004, Irmas direktør Alfred Josefsen, som vendte et 10-årigt underskud i Irma til et millionoverskud, der bør få enhver leder til at reflektere over sine egne resultater.

En af Alfred Josefsens læresætninger lyder sådan:

Psykiatrifonden beskriver igen og igen værdien af Positive Forstærkninger. Vidste du, at man kan lære mennesker med depressioner en enkel teknik, hvorved man kan halvere antallet af denne frygtelige sygdom, der ifølge WHO bliver fremtidens svøbe i den vestlige verden. Negative Forstærkninger, stress og depressioner hænger uhjælpeligt sammen.

“Forskningsnyt fra psykologien”, der udgives af Århus Universitet, fortæller i artikel efter artikel om de dokumenterbare resultater af Positive Forstærkninger, der eksperimenteres med fra førende universiteter i hele verden. Tænk et øjeblik over følgende: Hvis du hver aften, lige inden du lægger dig til at sove, fokuserer på tre positive oplevelser, du har haft i løbet af dagen, da vil du allerede efter 10 uger målbart få det bedre både fysisk og psykisk.

Neuropsykologien og ikke mindst professor Richard J. Davidson, ph.d. beskriver “den nye parole” om hjernens udvikling, hvor man indtil for 10 år siden mente, at hjernen ikke forandrede sig af de erfaringer, man gjorde i årenes løb. Ny forskning med CR-scannere og MR-scannere, der følger hjernens strukturer tredimensionalt, dokumenterer nu, at hjernen hele tiden forandrer sig som følge af vores erfaringer. Der skabes helt nye neuroner og nye neurone forbindelser hele livet. F.eks. kan man følge en violinist, der træner. De områder i hjernen, som styrer fingrenes bevægelser i den hånd, hvor fingrene bruges, vokser betragteligt i omfang. Mest hos unge, mindre hos ældre, men udvidelsen kan påvises.

Det samme fænomen kan ses i frontallappernes højre og venstre side, hvor henholdsvis destruktive og positive tankemønstre har sæde. Hos voldelige mennesker er der tydelig aktivitet i venstre side, og hos næstekærlige mennesker sker aktiviteten i højre side.

Hvad betyder det for os?

Begrebet kaldes “Neoruplasticitet”, som betyder, at den retning, du træner din hjerne i, vil skabe udvidelser i hjernen. Hele livet! Du kan med andre ord selv bestemme, om du vil udvikle din hjerne i negativ eller i positiv retning. (Goleman, samt flere beskrivelser i Forskningsnyt fra psykologien).

Jeg vil afslutte dette afsnit med et citat fra seneste nummer af Psykiatrifondens tidsskrift “Psykiatri information”:

Hvad er Positive og Negative Forstærkninger?

Det handler primært om menneskesyn, der kommer til udtryk i vores handlinger og adfærd, men som dybest set bunder i vores grundlæggende værdier.

Douglas Mc. Gregor beskrev for mange år siden sin X- og Y-teori, hvor X-teorien bygger på det menneskesyn, at mennesker er dovne, ugidelige og skal styres hårdt. Mens Y-teorien bygger på et helt modsat menneskesyn, nemlig at alle mennesker rummer iboende talenter, som blot venter på at komme til fri udfoldelse.

Oversat til sproget i 2007 kan vi sige:
At mennesker, der udøver Positive Forstærkninger over for sig selv og andre, udviser dyb respekt for sig selv og andre samt ønsker at finde og udvikle de talenter, vi alle har.

Omvendt vil mennesker, der udøver Negative Forstærkninger, konstant søge efter fejl hos sig selv og andre. Måske ikke bevidst for at holde sig selv og andre nede, men dette bliver ofte resultatet.

Igen og igen hører jeg postulatet: “Ja, men vi skal vel rette fejl hos os selv og andre. Ellers kan vi jo ikke forbedre og udvikle os.” Denne sætning går igen og igen hos hovedparten af de mennesker, jeg taler med. Ikke blot hos ledere, men sandelig også hos forældre, sportskolleger, venner og i samfundet i øvrigt.

Naturligvis er der regler, love og koncepter, der skal overholdes. Vi kører ikke over for rødt. Vi eksperimenter ikke med menneskers helbred på sygehuse. Vi følger kvalitetsstandarder i vores produktion og service. Det er ikke så meget DET, der er det afgørende.

Det afgørende er, om vi har lyst til, og om vi bliver motiveret til forbedringer.

Bliver jeg en bedre golfspiller ved, at mine såkaldte venner siger: “Du holder også forkert”, “du står forkert” eller “du bøjede din venstre arm”?

Bliver jeg en bedre underviser ved, at enkelte kritiske mennesker siger: “Du glemte den og den sætning” eller “der er en stavefejl i linie 5″.

Bliver jeg en bedre kassedame ved, at chefen siger: “Du glemte at smile til kunden” eller “du lagde byttepenge det forkerte sted”?

Tænk et øjeblik over antallet af læserbreve i aviserne. Hvor mange er positive, og hvor mange er negative? Jeg vil postulere, at omkring 90 % er negative.

Ofte siger en deltager på mine kurser og foredrag: “Ja ja, men jeg har vel ret til at sige min mening”. Til det svarer jeg: “OK, og hvis du samtidig fortæller dem, du siger din mening til, hvad han hun skal bruge det til, er det fint”.

Gå tilbage til golfspillet. Hvordan tror du, jeg har det som nybegynder, når jeg hele tiden får at vide, at jeg holder forkert, står forkert, slår forkert? Måske får jeg mere lyst til at spille, hvis en professionel træner siger: “Yes! Læg mærke til, hvad du gjorde, da det lykkedes. Du stod sådan. Fint. Du holdt sådan. Fint. Du slog sådan. Fint. Lad os lige forstærke det og huske det. Sådan og sådan og sådan. Fornemt. Bliv ved.”

Måske kan jeg blive en bedre underviser, hvis den feedback, jeg får, lyder: “Du er fantastisk til at fortælle historier. Din stemme er virkelig god. Og hvis du får en, der har forstand på korrektur, til at forbedre dine plancher, så du undgår støj i budskaberne, da bliver din undervisning perfekt. Desuden er jeg lidt misundelig på din entusiasme.”

Og måske vil kassedamen opleve motivation og arbejdsglæde, når chefen eller kollegaen siger: “Lagde du mærke til den kunde i den lyse jakke. Hun blev virkelig tilfreds og var glad, da hun forlod butikken. Det kunne jeg se på hendes smil. Godt gået.”

I mit parforhold, som nu har været en daglig berigelse i 37 år, retter vi stort set aldrig på hinanden. Tværtimod ser jeg det som en af mine vigtigste opgaver at fortælle min viv, hvad hun GØR godt. Det smykke, hun kreerede i går, hold fast hvor er det flot. Den ekstra uddannelse hun er i gang med, hvor er det bare spændende (og det er det). Jeg kunne meget hurtigt finde 10 ting, min viv gør forkert. Lyset brænder, når hun forlader et rum, hun roder og rydder ikke op. Hun kan ikke koge ris, osv.

Ved du i øvrigt, hvordan man ødelægger en god weekend? Det gør man ved fredag aften at skælde lidt ud og slutte med at sige: “Du ligner da også mere og mere din mor”. Jeg kan dagligt undre mig over mine medmenneskers korte hukommelse. Kort tid efter, at de var super forelskede og forgudede den anden part, glemmer de fuldkommen alle de kvaliteter, de faldt for hos den anden.

Konklusionen på dette afsnit må være følgende: Min viv og jeg har vedtaget, at vi ikke vil forsøge at lave hinanden om. Vi retter ikke på hinanden. Vi kritiserer ikke hinanden. Vi søger ikke efter fejl hos hinanden. I stedet fremhæver vi til stadighed alle de kvaliteter, den anden har. Vi får derved lyst til at være sammen og lyst til at udvikle vores forhold. Lyst til udvikling af os selv og hinanden.

Tjek lige dit eget menneskesyn!

Hvad tænkte du, da du lige læste de sidste 10-15 linier?
Tænkte du: “Han er fuld af løgn, sådan et forhold eksisterer ikke. Der MÅ da være noget, de ikke kan li’ hos hinanden. Noget der irriterer dem”.

Eller tænkte du: “Hold da fast. Det kan da godt være, at jeg kunne forbedre mine relationer ved at se mere på kvaliteter og styrker end ved at se efter fejl”.

Svaret på dit eget menneskesyn burde stå lysende klart for dig nu. Han lyver nok, så det kan jeg ikke bruge til noget. Måske kan jeg lære noget gennem at ændre mit fokus.

Du bestemmer selv. Det gør du i øvrigt altid.

. . . .

I næste uge kan du læse næste del af Torbjørns artikel her i bloggen.