Sådan håndterer du konflikter!

Foredragsholder Annie Egede - som er ekspert i konflikthåndtering - har sendt mig dette spændende og lærerige indlæg. Her kan du læse om, hvordan du bliver bedre til at kommunikere og håndtere konflikter:

10 gode råd

– til bedre kommunikation og konflikthåndtering!

1. Begynd med dig selv

Man kan altid blive bedre til at løse problemer og håndtere konflikter – hvad enten det er i familien, på arbejdspladsen eller hvor man ellers færdes. Konflikter kan i heldigste fald skabe en positiv udvikling, hvor man lærer sig selv og andre bedre at kende og opnår en bedre forståelse. God kommunikation i hverdagen starter med at sætte ord på det du tænker, at blive mere modig og åben og ikke forvente, at andre skal kunne læse dine tanker.

Livet er ingen gættekonkurrence!

2. Kunsten at kunne være uenige

Forskellige opfattelser kan skabe dynamik og udvikling, men uenighed vækker frygt og ubehag hos mange. Hvis man tør interessere sig for den andens synsvinkel – både der hvor hun ligner én selv – og hvor hun mener noget andet, kan man blive langt klogere, end man var i forvejen. Undersøg hvad I er enige om – og hvor I mener noget forskelligt. ”Nej tænk, bryder du dig ikke om klassisk musik. Hvad hører du så i stedet?” Vi sympatiserer mest med folk, som minder om os selv. Vores venner er nogenlunde jævnaldrende med os – har nogenlunde samme uddannelse og økonomi – har næsten samme politiske standpunkter. Det er trygt og godt, men man bliver ikke så pokkers meget klogere af det. Så prøv noget nyt. Begynd at udfordre dig selv og din vanetænkning. “Næh – hvor interessant – du mener noget helt andet end mig!”

3. Tag konflikterne i opløbet

Reager på de små ting, som irriterer dig, og få ryddet op i dem inden de vokser sig store som elefanter. Du bliver irriteret, når din kollega kommer for sent til en aftale. Andre er måske mere overbærende og synes ikke, at det skal gøres til et problem. Måske vælger I at tage det op sam-men, og får det ud af verden. Vi oplever den slags meningsforskelle hver dag. Vi taler os til rette eller vender det døve øre til. Det kan være en fordel at lade være med at reagere.

Vælg dine konflikter med omhu !

4. Skil fakta fra følelser.

Jo flere følelser vi har i klemme, jo mere “giftig” kan konflikten blive. I forholdet til andre mennesker kommer vi hurtigt i vore følelsers vold – glemmer, hvad det egentlig var, problemet handlede om. “Du kritiserer min agurkesalat. Det kan du ikke være bekendt!” Vi blander let vores sårede følelser ind i det faktum, at personen kan være uenig i noget konkret, sagligt. Eller er utilfredse med den måde, vi opfører os på.

Det er en god idé at stille spørgsmål til, hvad modparten EGENTLIG mener, i stedet for at gå i forsvarsposition straks. “Når du er utilfreds med min måde at gøre tingene på, hvad mener du så, mere konkret?” og “Hvad er det du kunne ønske dig i stedet?” Det er naturligt at blive stødt, i første omgang, men andres feedback kan være en lejlighed til at blive klogere. Du behøver ikke nødvendigvis at forandre dig, fordi andre er uenige i din måde at gøre tingene på. Du er ikke forpligtet til at sluge andres kritik råt, men du kan forholde dig nysgerrigt til den.

5. Vær konkret

Lad være med at bruge ALTID og ALDRIG – det skaber vrede og kan optrappe en konflikt. I stedet for “Du prøver at undgå mig hele tiden! Du giver dig aldrig tid til at tale med mig”, kan du fortælle, hvordan du oplever situationen. “Jeg er bekymret for, hvordan du går og har det. Så jeg har brug for at tale med dig om det.” Her tager du ansvaret for din egen oplevelse, og taler ud fra din egen synsvinkel i stedet for at skælde ud og råbe: “Idiot”! eller at være vred, indeni.

Øv dig i at blive på din egen banehalvdel. JEG.. formuleringer kan virke nedtrappende i stedet for udsagn med DU.., som kan virke fordømmende, skaber vrede og skyldfølelse. Undgå forudfatte-de meninger og fordomme. Spørg i stedet, hvordan den anden opfatter problemet. Forsøg ikke at være tankelæser! “Når du ikke har haft tid til at tale med mig om problemerne, hvordan kan det så være? Er det fordi du forsøger at undgå mig, eller er der andre grunde?”

6. Fra problem til mulighed

I stedet for at remse en masse gamle irritationer op – dengang den anden gjorde.. sagde.. glem-te.., så prøv at koncentrere dig om fremtiden. Hvordan kunne du tænke dig, at situationen skulle være næste gang? Og husk igen: Fortæl hvad du ønsker, i stedet for at kritisere: “Næste gang du bliver forsinket, kunne jeg godt tænke mig, at du ringer og giver mig besked med det samme. Så kan jeg bruge min tid til noget andet. Er det O.K. med dig?” På den måde kan man forvandle brok til konkrete forslag. Bag de fleste negative udsagn ligger drømmen om noget bedre. Men man skal ofte há hjælp til at finde den frem.

7. Brug din empati

Empati betyder, at du bruger sin indfølingsevne og fantasi til at forestille dig, hvordan et andet menneske har det. Du kan nemlig ikke vide det. Så hvis du siger: “Åh – jeg ved FULDSTÆNDIG hvordan du har det! Det kender jeg godt fra mig selv”, kan det komme til at virke som et overgreb og som bedrevidenhed.

Hvad mon der foregår i din vens eller kollegas hoved – i hans liv? Spørg til hans meninger, forslag og tanker. Vis interesse og brug din nys-gerrighed. Det vækker glæde at blive spurgt til og få opmærksomhed. I kan måske opnå en bedre kontakt, end I plejer at há. Øv dig i at lytte noget mere – kom ikke med så mange bedrevidende udsagn som f.eks.: “Det må da snart være på tide, at du holder op med at ryge! Tænk, hvor mange penge du bruger på det!” Man vil få større lyst til at forholde sig til spørgsmålet: “Hvordan går det egentlig med din rygning? Tænker du på at holde op?” Og man vil opleve, at den anden respekterer én som person.

8. Anerkendelse og humor

Hvordan påskønner du et familiemedlem eller en ven, som har været hjælpsom over for dig? Hvordan kan du bidrage til at skabe en venlig og humoristisk omgangstone hvor du færdes? Hu-mor og munterhed betyder at man morer sig og har det sjovt sammen. Undgå derimod sarkasme og ironi.

Sæt fokus på de ressourcer, som I har – hver for sig og tilsammen. Tal om det I er glade for, gode til og som fungerer godt. Husk også at fortælle nogle positive oplevelser – og ikke kun, hvad du er mindre tilfreds med. Det vil din familie eller bofæller sætte pris på.

Husk! Det vi giver opmærksomhed vokser!

9. Respekt

Vis hinanden respekt. Er I uenige om noget – eller trætte af noget en anden siger eller gør, så vent med at tage det op, til I er i enrum. Du sæt-ter personen i forlegenhed, ved at kritisere ham, mens andre lytter og det er ubehageligt at være vidne til. Hvis du er utilfreds med nogen eller noget, så prøv så vidt muligt at sige det til ham selv – i stedet for at fortælle det til andre, bag hans ryg. Måske har du svært ved at gennemskue situationen – ved ikke hvordan du skal gribe den an. Så kan det være nyttigt at tale sagen igennem med en udenforstående. Det kan skærpe overblikket og give dig mod til at tage sagen op, på en mere tilfredsstillende måde.

10. Påtag dig selv et ansvar

Det bedste du kan gøre, hvis du ønsker forandring, er at starte med dig selv. Det er håbløst at begynde at lave om på andre. Lær noget nyt! Læs en bog om god kommunikation, Assertion, Girafsprog eller generel konflikthåndtering. Gå på kursus. Øv dig sammen med andre interes-serede. Start med små udfordringer og tag de større, efterhånden som du kommer i træning.
Gør noget andet end du plejer, så får du nye resultater!